Parkgolf
Et koncept fra Japan. En spændende variation af golf, med helt andre køller. Park Golf er en sport, som minder om en mellemting mellem golf og kroket. Målet for spillet er - ligesom med golf - at slå en bold i hul med en kølle ved hjælp af færrest mulige slag. Samtidig er der et stærkt fokus på harmoni mellem andre spillere og de naturlige omgivelser banerne ligger i.
Grundlæggerne af spillet ønskede at gøre det så simpelt at spillere (kaldet parkere) med alle aldre kunne være med uden større besvær. Der er kun 1 bold og 1 kølle til spillet (ligesom i kroket). Reglerne er simple, banerne er forholdsvis korte, og det er ikke så fysisk krævende at deltage. Af disse grunde er park golf også velegnet for børn og som sport for hele familien.
Flere og flere baner åbner i Danmark. Vil du med på vognen? Så kontakt os. Vi vil gerne hjælpe.